5 ting, som gør dit parforhold stærkere

Hænder

5 ting, som gør dit parforhold stærkere

andre

bz1

Du kender garanteret ét eller flere par, hvor du fra starten har haft en instinktiv fornemmelse af, at de hørte sammen, og at intet i verden nogensinde ville kunne skille dem ad? Disse mennesker har selvfølgelig nogle værdisæt, der passer godt sammen, men dét gør det ikke alene. Parforhold er benhårdt arbejde, som kræver, at man gør sig umage og konstant arbejder på at gøre parforholdet stærkt og sundt. 

Og disse ting er faktisk ganske enkle og simple, hvis I blot tænker en smule over dem i hverdagen.

Blomster

”Hvordan har din dag været?”

Det mest simple spørgsmål i verden og dog alligevel så uendeligt vigtigt. Det kan lyde som en kliché, men det kan være ekstremt afgørende, at I husker at spørge ind til hinandens hverdag, arbejde og venner hver eneste dag – det sikrer for det første, at I husker at tale sammen om andet end praktiske gøremål, men det gør også, at I hver især føler jer hørt i forholdet.

Grin sammen hver eneste dag

Når man griner sammen, bakker man op om hinandens oplevelser, og der opstår en helt særlig kemi og fællesskab, når man bryder ud i et grin. Det kan være indforståede ting, platte kælenavne eller interne jokes – eller måske gode historier fra jeres første år som kærester. Uanset hvad det, så grin alt hvad I kan. Det gælder også, selvom børnene eller omgivelserne måtte finde jer dybt pinlige og platte.

Jeres skænderier skal være gode skænderier

Det kan være svært at bevare fatningen under et stort og ophedet skænderi, men det er vigtigt, at I virkelig tænker over jeres ordvalg, når I en sjælden gang imellem har et skænderi. Tag udgangspunkt i, at I er et hold, i stedet for at tale om tingene udelukkende fra dit eget perspektiv. Vær varsom med at kalde hinanden grimme navne eller hæve stemmen. Så længe skænderierne er gode, og de afsluttes på en god måde, er det ufarligt at diskutere og skændes.

Kærlighed

Fejr hinandens succeser

I skal være ellevilde og lykkelige, når den anden har stor succes, er blevet forfremmet, fået god ros på jobbet, eller har haft fremgang i en sport. Intet er for småt til at blive komplimenteret, og det er uendeligt vigtigt at fejre hinandens små og store succeser.

Vi reagerer nemlig stærkt på, hvordan vores partner reagerer på vores succes. Det er derfor alfa og omega, at du husker at fejre alle de små ting, som din partner har opnået.

Lyt

Det er ekstremt vigtigt at lytte efter, når din partner taler. I skal udvise interesse og empati for hinanden, og det indebærer altså også, at du skal investere tid i at lytte til din partners historier, anekdoter, beretninger og så videre. Det er lige meget, om emnet interesserer dig – for det interesserer din partner, og allerede derfor skal du lytte. 

Vær gode til at læse hinanden og lade være med at afbryde. Og så skal I altid forsøge at sætte jer ind i hinandens følelser. Det giver jer en forståelse af hinanden, men det gør også, at I begge vil føle jer hørt.

Udgiv din kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.